Ring til Lotte på 53 35 84 81

ARTIKEL – Få skrevet din artikel og bliv set i fagblade

Bliv kendt med en artikel i fagblade, og bliv læst i dine kunders kantiner, så bliver din virksomhed samtaleemnet. Få eventuelt en tekstforfatter til at hjælpe dig.

Til en god artikel hører blandt andet: En afslørende overskrift, opsætning, artiklens målgruppe, indhold og sprog samt gode billeder.

I stedet for at skrive din artikel selv, kan du bruge din tid på de kernekompetencer, du brænder for. Sådan bliver dit arbejdsliv sjovere.

Du får en seriøs artikel med plads til fakta og problemstillinger om emnet, som jeg sætter mig godt ind i.

Send en mail til Lotte Nygaard, hvis du vil have hjælp til din artikel.

Artiklens overskrift røber indholdet

Travle folk læser det vigtigste først, så det spændende emne skal komme helt oppe i titlen, som skal være æggende, vækkende og dækkende.

Hvem har forfattet artiklen?

Typisk står forfatterens eller journalistens navn og e-mailadresse lige under rubrikken, som titlen også kaldes. I mange magasiner placeres fotografens navn i samme område. Øvrige kontaktoplysninger på forfatteren/journalisten, fotografen og ejeren af oplysningerne sender du med i følgemailen, så der kan stilles uddybende spørgsmål.

Artiklens underrubrik giver lyst til at læse videre

Underrubrikken fortæller om den uundværlige viden, du giver læseren i artiklen. Den er typisk tre til fem linjer lang.

Kontakt mig her, hvis jeg skal skære din overskrift for dig.

Hvordan sættes artiklen op?

Skal artiklen bringes i et magasin, sætter redaktøren brødteksten op i spalter. Del brødteksten op i afsnit og sæt rammende mellemoverskrifter på.

Væk dine læseres interesse med en manchet, som er en lille tekst, der står midt i det hele. Den er som regel, men ikke altid, et lille, interessant udsagn fra teksten.

Fakta placeres i en faktaboks med sit eget grafiske udtryk, og her finder dine læsere artiklens væsentligste fakta.

Husk dato på artiklen

Artiklen skal være aktuel og være skrevet så tæt som muligt på, at begivenheden/opdagelsen har fundet/vil finde sted.

I avisartikler står datoen allerøverst før overskriften, men i fagblade er den ikke med. Der ser man blot, hvornår magasinet er udkommet. Det skyldes, at blade ikke udkommer så tit, og derfor går det aktuelle af. Det er dog stadig vigtigt at sende datoen med til redaktøren.

Har artiklen mistet lidt af det spritnye, kan du skrive “For nylig…” eller “Forleden…”.

Hvor vil du bringe artiklen? Og til hvem?

Gør dig klart, hvor din målgruppe læser artiklen. Taler du fra fagperson til fagperson, eller skal du formidle til almindelige mennesker, der ikke har kendskab til dit fagområde?

Til fagfolk må du gerne bringe detaljer og fagudtryk. Da der er strid blandt de lærde, kan det være nødvendigt at overbevise dine kon-kolleger om, at du har ret i dit synspunkt.

Til lægmænd skal stoffet tygges, så de har en chance for at forstå dig. Selvom artiklen skal være sand, kan du eventuelt her give et tvist af underholdning, da læserne bruger deres fritid på netop din artikel.

Fortæl mig, hvem der skal læse din artikel her.

Artiklens indhold og sprog?

Indeholder din artikel et vanskeligt problem eller et dilemma? Her kan du bruge negative ord som bekymrende, farligt og problematisk.

Eller har du gjort en ny og spændende opdagelse? Så kan du bruge positive ord som fantastisk, stort og epokegørende.

I begge eksempler gør du artiklen subjektiv.

Vil du derimod holde en objektiv linje, bør fakta være det bærende element.

Eksempelvis:

Beregninger har vist, at vandstanden stiger med så og så mange meter om året. Det betyder, at de og de byer vil stå under vand i år 2050.

Søg viden om artiklens emne

Du er nok ikke den eneste, der har skrevet om det samme tema. Undersøg, hvad andre har skrevet, så får din artikel mere tyngde.

Bestil en artikel med research her.

Artiklens billeder er vigtige

Et billede siger mere end 1.000 ord, så hvis folk skal se din artikel, må du have billeder med. Du kan vedlægge cirka fem billeder, som redaktøren kan vælge mellem. Husk billedtekster, som fortæller, hvem (fornavn og efternavn) der er på billederne, og hvad de laver. Du bør nævne fotografens eller illustratorens navn, men det ikke sikkert, at det bliver nævnt i magasinet. Skal billederne trykkes, skal de være i høj opløsning og god kvalitet.

Artiklens uddybede detaljer

Til slut bringer du detaljer og kontaktoplysninger. En artikel skal kunne beskæres nedefra, da det ikke er sikkert, at redaktøren vil bringe det hele, eller at læseren har tid til at læse alt.

Har du husket det her i din artikel?

  • Overskrift, forfatter og underrubrik?
  • Opsætning og dato?
  • Hvor vil du bringe den og til hvem?
  • Indhold, sprog og research?
  • Billeder, detaljer og kontaktoplysninger?

Lad mig hjælpe dig med artiklen

Nu ved du, hvordan du formidler din viden i artiklen. Er det stadig uoverskueligt, skriver jeg gerne din artikel for dig.

Se mine kontaktoplysninger i den blå bjælke, eller kontakt mig her.

Kontakt Lotte Nygaard

L8 – den gode historie
Rønnebærvej 33
9500 Hobro

 

Mobil: 53358481
CVR: 38518283
L8@L8-dengodehistorie.dk