Ring til Lotte på 53 35 84 81
Har du en nyhed, som kan stå på ét ark med én eller to sider? Så er en flyer ideel til at sprede budskabet. Få din tekstforfatter til at give dine potentielle kunder en kort besked om, hvad din virksomhed laver her og nu. Grib det rigtigt an og bliv set af mange.
Vær opmærksom på følgende vedrørende din flyer: blikfang, hvem målgruppen er, din vigtige timing, dit behov for en flyer, nyhedstrekanten, så din flyertekst bliver kort, placeringen af dine flyers og designet.
Få skrevet en målrettet flyer-tekst hos L8 – den gode historie her.
Indsæt billeder og/eller tekst, som er skrevet på en særlig måde, ellers stjæler de andre flyers opmærksomheden.
Flyers, brugt med omtanke, spreder budskaber og kan være dit rette markedsføringsvalg, hvis du tænker dig godt om. For at dine flyers skal virke og ikke havne i skraldespanden, må du stille dig selv hv-spørgsmålene, som du kan se eksempler på i næste afsnit.
Virker din flyer, tager dine kundeemner den med hjem, flytter lidt rundt på den, ser den igen og får øget kendskab til din virksomhed. Måske deltager de i dit arrangement. Få teksten i din flyer skarp, så den store flok med lidt held vælger dig.
Ring til mig på 53 35 84 81, hvis du foretrækker, at jeg stiller spørgsmålene.
Din flyer skal tilpasses dem, der skal læse den, både i tekst, grafik, indhold og uddeling.
1. Er det pizzaspisende unge?
2. Eller er det foredragselskende pensionister?
3. Muligvis er det lige omvendt?
De pizzaspisende unge skal måske have flyeren om tilbud på pizza-slices stukket i hånden om natten på vej hjem fra byen.
Skal de ældre lokkes til at spise pizza, skal du nok tage en sludder og en fællessang med dem, mens de holder pause i deres foreningsarrangement. Her kan du så give dem din flyer om pensionistrabat i din hyggelige, italienske restaurant.
Holder du i stedet historiske foredrag, kan du på samme måde give dem flyeren om dit næste foredrag. I dag er mange ældre og voksne på Facebook, så husk også en annonce der.
Unge hører også foredrag, for eksempel om sikker sex. Her kan det være en idé at lægge din flyer på bordene i uddannelsesinstitutionernes kantiner, suppleret med Twitter og Instagram.
Bestil en flyer-tekst til dit her-og-nu-budskab.
Vær rettidigt ude. Overvej, om du har udvist rettidig omhu, for ellers er dit arbejde spildt. Eksempelvis foregår konfirmandarrangementer før jul. Så tænk over, hvornår din målgruppe skal se flyeren, og husk at få de vigtige datoer med i flyeren.
Er der en tilmeldingsfrist, som skal overholdes?
Målgruppen skal have din flyer i tide for at planlægge at tage af sted og så sent, at de ikke glemmer det.
1. Rammer du målgruppen bedst med en flyer?
2. Er det vigtigt, at mange ser dit budskab?
3. Hvordan vil modtageren forholde sig til den?
I dag bør du supplere din flyer med opslag på de sociale medier, så du også rammer den målgruppe, der er aktive på blandt andet Facebook, Twitter og Instagram.
1. Hvilke oplysninger skal med i flyeren?
2. Hvilke billeder skal fange læseren?
3. Hvordan stiller du skarpt på teksten?
Billeder skal være blikfang, og teksten i flyeren skal være kort og fængende, så læseren får hele budskabet med.
Har du brug for hjælp til din flyer-tekst? Ring til Lotte Nygaard på 53 35 84 81.
Skal du give mange oplysninger, kan du benytte nyhedstrekanten med det allervigtigste i overskriften, det vigtige i underrubrikken og så videre.
Når du kommer et stykke ned i trekanten, kan du anbringe nogle af oplysningerne på bagsiden, hvis det er en tosidet flyer. En tosidet flyer er til at give folk i hånden eller til at lægge et sted. En flyer, der skal sættes op på noget, skal være ensidet, og her står det kedeligste nederst.
Det er vigtigt, at din målgruppe ser din flyer, og så skidt med de andre.
Spørg altid om lov, da det ikke er alle steder, de vil have flyers liggende. Desuden beskytter markedsføringsloven særligt børn og unge. Kontakt en advokat, hvis du er i tvivl om markedsføringsloven.
Kontakt mig, hvis du er i tvivl om tekster.
Begynder du med at designe din flyer? Start i stedet her.
Når du har styr på forarbejdet, kan du, i samarbejde med grafikeren, designe samt vælge kvalitet og størrelse af flyeren. Med mindre den skal ligge i en butik, kan du roligt gå på kompromis med papirkvaliteten. En flyer er – i modsætning til en folder, midlertidig, hvorimod en folder kan hænge på opslagstavlen i årevis.
De mest populære størrelser til flyers er A6 og M65.
Nedenstående skal være med på dine flyers, hvis det er relevant:
Nu har du fået at vide, hvordan du kan gribe en flyer an. Er det for bøvlet, kan du lade mig skrive teksten og selv spare besværet.
Kontakt L8 – den gode historie her.
Kontakt Lotte Nygaard
L8 – den gode historie
Rønnebærvej 33
9500 Hobro
Mobil: 53358481
CVR: 38518283
L8@L8-dengodehistorie.dk